STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Den Væredygtige Organisation #3

 
The business of business is business”
Milton Friedman
 
Den tredje regel for væredygtige organisationer siger at
 
Det er nødvendigt, at vi som organisation forholder os til vores samfundsansvar, både i den brede forstand og over for det enkelte individ
 
Det er i år 50 år siden en af efterkrigstidens mest ansete økonomer Milton Friedman kom med det berømte udsagn som er citeret ovenfor.
 
Meget er sket siden og for mange topledere i dag er det indlysende at sund forretningsdrift og virksomhedens samfundsansvar går hånd i hånd, og ikke, som hos Friedman, og i en anden tid, skal ses som et åg, der pålægges virksomheden.
 
Det er min overbevisning, at fremtidens vindervirksomheder har en klar etisk forankring, der netop formår at forklare og tale ind i både forretning og samfundsansvar.
 
Den ledelse, der ønsker at forene de to størrelser, kan f.eks. forholde sig til følgende:
 
· Hvad er god virksomhedsetik anno 2023?
 
· Hvordan skal vores forretning opbygges så dens klimaaftryk er på et absolut minimum?
 
· Hvilke opgaver kunne løses af personer på kanten af arbejdsmarkedet og hvordan tilpasser vi arbejdspladsen, så den giver dem de bedste betingelser for at trives?
 
· Hvordan optager vi dialogen med relevante myndigheder og organisationer, der kan styrke muligheden for at vi lever op til vores samfundsansvar?
 
· Hvad er over hovedet vores samfundsansvar?
 
· Hvordan sikrer vi at vores ansatte ikke blot trives men også blomstrer, når de er hos os?
 
· Hvor kan vi bidrage til lokalsamfundet og samfundet i øvrigt, så vi giver en del af vores overskud tilbage, dér, hvor det gør virkelig gavn?
 
Overvej disse og lignende spørgsmål og skab på den måde en sund organisation i et sundt samfund.